Café / Kaffebar / Bageri /
TIL LEJE
Sydhavnen bliver ved med at vokse, og flere og flere øjne kigger på beliggenheden. Måske er nogle af øjnene jeres, og her får I muligheden for at give liv til den åbne plads, der forbinder Mozartsvej og Schubertsvej: Et glimrende sted for jeres café at spire og blomstre – et rigtigt stamsted. Caféen er til leje med afståelse, og det er en optimal synlighed, der venter jer. Med store vinduespartier kan I sagtens være bekendt at invitere gæsterne indenfor i lyse og overordentligt indbydende lokaler. I får moderne Kødbyen-vibes med fliser på væggene og god plads at indrette jer på med mange borde til de hungrende gæster. Også baren tilbyder et fortrinligt lys, og helt generelt er der god plads at arbejde i med en stor kælderetage med rig lagerplads samt et medarbejdertoilet. Hertil er der også toiletter til gæsterne, og således er det eneste, der mangler, jeres koncept og jeres indretning. Det er en smuk ejendom, I flytter arbejdsdagen til, og ligesom I får god plads indendøre, så får I også god plads til at lade gæsterne suge D-vitamin til sig udenfor: Et fremragende miljø, der nemt tiltrækker naboen såvel som folk på tur. Et par træer knytter jer til den store natur, I finder nærved, og det er da heller ikke svært at forestille sig, at gåturene fra Valbyparken skal ende med en varm cappuccino at komme sig på.
En mere optimal placering skal man lede længe efter. Der er masser af lokalmiljø, I blander jer perfekt i, og således er det ikke svært at forestille sig, at barslen, fyraftenen, pausen fra haveforeningen og formiddagen på en solrig weekend skal nydes lige præcis her. I befinder jer tæt på Valbyparken, og også praktiske træk gør dette til en idéel beliggenhed, blandt andet med en Fakta 100 m herfra samt Sjælør St. 700 m væk. Og naturligvis gør den kommende metrostation lige om hjørnet beliggenheden til en en mere og mere attraktiv beliggenhed: Fremtiden ser strålende lys ud!
... vis mindre